FUCK FUCK FUCK i just lost the LONGEST entry ever and now i am crying even harder than before this is so fucked up. i'm so tired of crying myself to sleep and not being able to sleep properly and having my thoughts processed normally so i can function and i want to stop dwelling because it makes me feel worse and i want you to understand that i need you and that i hate not knowing anything and feeling like i don't mean anything and it's so hard when people don't ask you how you feel and mean it, because no one really wants to know the truth, we know that. we know we know we've learned. oh fuck i needed that entry.

it's horrible not being able to make this feeling go away by myself and having the only person who can make it go away be so far away and in this really weird situation or weird relationship or whatever. not relationship relationship but weird friendship you know. oh fuck. i've been crying for two hours but right now i am just so mad for losing that stupid entry. it's like i lost everything that i needed to say, and now i don't know what i am supposed to write, it's all gone. i hate feeling like i don't mean anything to you and i hate that you won't say that i mean anything to you. because i do, right? and i'm tired of being treated like shit and being misunderstood and having snotty and sarcastic comments thrown in my face. you're and idiot and you really, honestly treat me like shit when you get offended for no reason. it's not my fault and you shouldn't take it out on me. i'm sorry i'm not cool enough and sorry i don't feel indifferent enough.

i'm just pushy and desperate and i don't need to do this in english. jeg har intet jeg kan g�re. det er vigtigt for mig, hvorfor er det ikke nok? jeg kan jo ikke fort�lle dig hvor vigtigt det er at du bruger den sum penge p� at komme herover og jeg har heller ikke ret til at anklage dig for at lade v�re med at redde mit liv. jeg overdriver. men det er vigtigt for jeg kan ikke sige til dig at du er den eneste der kan f� mig til at f�le mig tryg og den eneste som g�r at det ikke g�r ondt og skriger i mig. og jeg kan ikke sige at jeg har brug for at du holder om mig, for hvor desperat er jeg s�? og hvor desperat er jeg nu, n�r jeg ikke engang ved om du l�ser det her og alle andre kan se hvor ynkelig og barnlig jeg er?

jeg forst�r ikke hvordan jeg kan blive ved med at gr�de og f�le s� meget smerte. bare fordi man ignorerer det i et stykke tid, g�r det jo ikke v�k. hvorfor g�r det ikke v�k? hvorfor kan du ikke sige at jeg kan komme over til dig, for hvis du sagde det ville jeg komme, selvom jeg har sagt til mig selv at det da m� v�re din tur... du har allerede spurgt om jeg ville komme i ferien og jeg vil gerne men jeg kan jo ikke sp�rge dig nu, hvor jeg allerede har plaget og du har sagt nej og der er intet jeg kan g�re du vil bare ikke.

du sagde du ville hj�lpe mig. s� hj�lp mig dog. jeg ved ikke mere, det var meget bedre det jeg havde skrevet f�r, men sikkert ikke alligevel. det var bare l�ngere og med mere fyld om alt muligt andet. jeg syntes ikke det var helt s� ynkeligt som dette er. men fuck. fuck.... jeg kan slet ikke forklare hvor ked af det jeg er. alts� ikke p� grund af dig. men p� grund af alting. og du synes de ting jeg f�ler er �ndssvage og det er ok. men jeg kan ikke holde det ud og jeg kan ikke holde til at komme hjem og lukke d�ren fordi jeg ikke kan klare mere snakken og mere larm, og at jeg skal l�nges tilbage til lejligheden, men hvor jeg ved jeg ikke kan v�re fordi jeg bliver endnu mere syg af ensomhed der og fordi jeg er for tr�t til at der skal komme andre p� bes�g fordi det bliver for sent men nu kan jeg alligevel ikke sove og mor og far er sure for jeg har ikke styr p� min fremtid og alle de sp�rgsm�l jeg kan slet ikke rumme det i mit hoved. jeg skal jo passe mit arbejde om dagen. passe b�rn og smile til for�ldre og rydde op og s�rge for jeg arbejder h�rdt nok s� jeg kan f� lov til at arbejde der lidt l�ngere tid for hvis jeg skal flytte skal jeg jo have nok penge og det har jeg ikke nu og hvad skal jeg s� lave n�r jeg flytter for jeg har ikke noget arbejde hvad skal jeg g�re?! jeg eksploderer og gr�der lige s� snart jeg har lukket d�ren. men jeg f�r ikke lov f�r jeg skal sove, for markus vil lige sige hej, og young-hee skal lige sp�rge til skole og skal lige l�ne computeren og nu er chul-soo og stine her og mor skal da ogs� lige huske at sige at jeg skal arbejde bedre og huske at komme til tiden selvom jeg allerede kommer til tiden og husk nu at g� p� arbejde hver dag og det har jeg ogs� undtagen �n dag hvor jeg var syg og havde feber og det var alts� ikke rart og jeg har g�et p� arbejde med ubeskrivelig hovedpine som ikke ville g� v�k og jeg g�r det da og endda med gl�de men det er ikke godt nok.

jeg kan ikke rumme mere. kan ikke rumme at bede om dit selskab, plage om dit selskab og v�re ked af det fordi at jeg ved at havde jeg v�ret en hvilken som helst anden havde du m�ske gjort det, fordi der er noget ved mig som g�r at du ikke kan lide mig nogle gange. og jeg kan ikke forst� det. jeg minder dig om at du ikke er god nok og jeg forst�r det ikke for det er du jo og jeg skal ikke kunne f� nogen til at f�le sig mindre eller d�rligere eller som en st�rre failure. i'm the biggest one of all. for helvede. i'm the biggest fool of all. jeg er s� ked af det. s� meget ked af det. at du nogle gange kan behandle mig som det usleste af det usle p� jorden, at jeg ligefrem frast�der dig. det g�r s� ondt n�r du betyder s� meget for mig.

mindre end 24 timer kan ikke g�re det. jeg sov ikke engang i dine arme, som du sagde jeg skulle. og det hele var ogs� �delagt fordi du ikke ville men du ville godt. og jeg forst�r ikke om du stadig vil. sig det nu. sig jeg skal komme. du l�ser det sikkert ikke. og nu kommer jeg til at g� og vente, for jeg kan ikke skrive til dig nu. men jeg ender med at g�re det alligevel, for jeg kan ikke holde det ud. og jeg er ligesom hende nu og det hader jeg. fuck. det er vigtigt. det er vigtigt. hvorfor er det ikke nok......